EFT
Hvad er EFT?
Vi har ganske få indeksfonde i Danmark og deres omkostninger er efter vores opfattelse for høje. Heldigvis har udlandet alternativer i form af Exchange Traded Funds, ETF.
Aktive eller passiv forvaltet
En god indeksfond følger passivt sit indeks tæt og har af samme årsager lave omkostninger.
De fleste danske fonde er aktivt forvaltede, det vil sige at den enkelte fond har porteføljemanagere, som forsøger at gøre det bedre end markedet og det betaler man som investor en del ekstra for, uanset om det lykkes at slå markedet eller ej.
Handles som en aktie
ETF fondene er noteret som aktier og kan handles på samme vis som aktier på udenlandske børser fx London Stock Exchange og minder om de danske fonde, som ligeledes bliver handlet på en sekundær markedsplads med bud- og udbudspriser hen over dagen.
Fordelene ved ETF’ere er:
- Stort udvalg i Europa
- Meget lave omkostninger
- Meget stort udvalg af indeks. Fx MSCI Brasilien eller MSCI Kina bliver fulgt af europæiske ETF’ere, ofte til væsentlig lavere omkostninger end hvad de aktive forvaltere tager for deres fonde.
- ETF’ere udsteder kun beviser i store portioner og i modsætning til investeringsforeninger i traditionel forstand, så er skarpe markedspriser
- Da det ikke fonden der køber aktierne, derimod er det investorerne som køber aktier i markedet på baggrund af eksakte specifikationer fra den enkelte ETF fond. Dvs prisen stilles af markedet ikke af Fonden med et stort spred som i Danmark
- Løbende offentliggørelse af porteføljesammensætning betyder at kursen sjældent bevæger sig væk fra fondenes indre værdi. Årsagen er at hvis kursen på certifikaterne eksempelvis er lavere end den indre værdi, så vil investorerne kunne købe certifikaterne billigt i markedet og indløse dem hos fonden til de modsvarende aktier og derefter sælge aktierne i markedet til en profit.
Stort udvalg
Der findes over 500 ETF fonde i Europa, som følger alt fra brede markedsindeks til specifikke delmarkeder eller sektorer. Der er således rig mulighed for at sammensætte en portefølje der lever op til netop de ønsker man måtte have til lande og sektor eksponering. Da ETF fondene følger deres indeks slavisk, er det helt afgørende at man forholder sig kritisk til, hvilket indeks en fond følger. Det er i sidste ende udviklingen i det indeks minus omkostninger som man køber.
En god ETF følger sit indeks meget tæt, så investor får en stor sikkerhed i det relative afkast til indekset. Når der er tale om smalle indeks som eksempelvis EuroStoxx50 som kun indeholder 50 aktier vil ETF fonde typiske indeholde samtlige aktier i indekset. Men i andre tilfælde hvor indekset består af flere aktier, vil der ofte være tale om en simulering af indekset således at en stor del af indeksets aktier er repræsenteret i ETF fonden, men ikke alle. Derfor er der også forskel på hvor tæt forskellige ETF fonde følger deres indeks, og det er et afgørende parameter man som investor skal se på inden der investeres. Hele formålet med investering i ETF fonde er jo at man får en stor sikkerhed i det relative afkast til indekset til så lave omkostninger som muligt.
Langsigtet
Da det indtil videre kun er muligt at købe ETF fonde på udenlandske børser, bør man tage handelsomkostningerne med i betragtning inden der investeres, specielt hvis investeringshorisonten er kort, da disse skal mere end opvejes af besparelsen i forhold til andre alternativer. Herudover er der skattespørgsmålet.
SKAT
Efter godt lobbyarbejde fra de danske fonde bliver ETF fondene beskattet på samme vis som udenlandske investeringsforeninger hvorfor det pt. kun er interessant at investere for pensionsmidler.
Hvis du vil have mere praktisk rådgivning om hvordan du kommer i gang kan du booke et uforpligtende med 360 Wealth her: info@360wealth.dk eller på telefon 70 70 29 69

