Realkreditlån

Realkreditlån er blevet teknisk komplicerede

Desuden er de fleste realkreditlån blevet så teknisk komplicerede, at det kræver en stor faglig viden og erfaring, at foretage en objektiv vurdering af fordele og ulemper. Indtast dine oplysninger her, og find ud af, hvordan du kan optimere dine realkreditlån.

Nedenstående kan du læse om følgende lån:

  • Lån med renteloft – fx garantilån og rentemax
  • Lån med variabel rente eller rentetilpasningslån
  • Obligationslån med fast rente
  • Kontantlån med fast rente

Skulle der være nogle spørgsmål, så skal de være velkommen til at kontakte os på mail: info@360wealth.dk eller på tlf. 70 70 29 69.

Lån med renteloft – f.eks. garantilån og rentemax

“Variabelt forrentede lån findes også med indbygget renteloft. Lånene kaldes for rentegarantilån, garantilån, flexgaranti, boligxlån eller rentemax. Renteloftet sikrer, at renten på dit lån ikke overstiger et på forhånd aftalt renteloft. På den måde udnytter renteloftet kombination af den lave ydelse på variabelt forrentede realkreditlån og sikkerheden for de fastforrentede lån.

Forskellige typer renteloft.Renten på lånet er som udgangspunkt variabel; men stiger renten til et bestemt niveau, så aktiveres renteloftet. I så fald fastholdes renten indtil, den igen er lavere end renteloftet. På andre typer lån med renteloft ændres lånet til et almindeligt fastforrentet lån.

Både niveauet og længden på renteloftet kan variere. Det samme gælder vilkårene ved afdragsfrihed og indfrielse. Prisen afhænger af, hvilken type renteloft du vælger.

Rentefølsomt lån. Ydelsen er forholdsvis rentefølsom, idet lånet rentetilpasses 2 gange årligt, hvilket er oftere end for almindelige rentetilpasningslån.

Renteloft er ikke gratis.Renteloft er en forsikring, hvor præmien betales i form af et rentetillæg og et forhøjet bidrag. Hvis du ikke får brug for forsikringen, så er pengene i lighed med andre forsikringer i princippet spildte. 

Fastforrentet lån eller lån med renteloft. Ofte vil kuponrenten på det fastforrentede lån svare til renteloftet på det variabelt forrentede lån. For eksempel kan valget stå mellem et 30-årigt 5 pct. obligationslån eller et 30-årigt lån med renteloft på 5 pct. 

Sådan træffer du dit valg
Hvilket af de to lån der er bedst afhænger af renteudviklingen, dit økonomiske råderum og din tidshorisont. 360 Wealth sikrer dig, at du træffer dit valg på et velinformeret grundlag. Ved at indtaste dine oplysninger her, kan vi sikre dig en realkreditoptimering.
 
Stort rådgivningsbehov for lån med renteloft. Der er mange finesser og overvejelser ved lån med renteloft. Der er også stor forskel på lånene hos realkreditinstitutterne. For nogle boligejere er lånet oplagt, men ofte er andre lånetyper mere fordelagtige

Lån med variabel rente eller rentetilpasningslån

Et rentetilpasningslån er et realkreditlån med variabel rente. Lånet rentetilpasses typisk én gang årligt eller hver tredje eller femte år. Mellem hver rentetilpasning er renten fast. Der findes mange forskellige varianter af rentetilpasningslån, og 360 Wealth rådgiver dig om hvad der bedst kan svare sig.” Indtast dine oplysninger her, og find ud af, hvordan du kan optimere dine realkreditlån.

Rentetilpasningslån består af obligationer med kort løbetid. Selvom lånet har en løbetid på op til 30 år, så er det sammensat af obligationer med væsentligt kortere løbetid. Når obligationerne udløber skal lånet rentetilpasses, hvilket sker ved salg af nye obligationer. Under normale omstændigheder så er renten på obligationer med kort løbetid lavere end for obligationer med lang løbetid. 

Mange varianter af rentetilpasningslån. Der er forskel på, hvordan rentetilpasningslån er skruet sammen, og ikke alle realkreditinstitutter tilbyder de samme lånekonstruktioner. Typisk ligger forskellen i, hvor stor en del af lånets gæld der rentetilpasses, og om renteændringer påvirker lånets løbetid eller de løbende ydelser. Ud over renterisici kan der være forskelle i omkostninger, samt vilkår ved rentetilpasning og afdragsfrihed. 

Rentetilpasning. Dit realkreditselskab kontakter dig et par måneder før dit lån skal rentetilpasses. Du skal så tage stilling til, hvilken variant du ønsker at fortsætte med eller, om du ønsker en helt anden lånetype. Realkreditselskaberne har ofte vidt forskellige anbefalinger. Det skyldes dels kommercielle interesser og dels forskellige opfattelser af den fremtidige renteudvikling. Det stiller boligejerne i en vanskelig situation – for hvem skal man tro på? Fx. så råder to af landets største realkreditinstitutter deres kunder helt forskelligt, når de skal have rentetilpasset deres lån om bare en uge.

Rentetilpasningslån kræver grundig rådgivning. Lån med variabel rente er generelt mere risikable end fastforrentede lån, og i særdelshed hvis du vælger afdragsfrihed. Derfor stiller rentetilpasningslån større krav til ”luft” i økonomien end fastforrentede lån. Du bør ikke vælge et rentetilpasningslån uden forudgående rådgivning. Indtast dine oplysninger her, og find ud af, hvordan du kan optimere dine realkreditlån.

Obligationslån med fast rente

Obligationslån udbetales i obligationer, som herefter sælges gennem banken eller realkreditinstituttet. Obligationskursen på salgstidspunktet afgør, hvor stort et beløb du får udbetalt. 360 Wealth rådgiver dig om fordele og ulemper ved obligationslån, samt hvordan lånet kurssikres, så du kender ydelsen og det udbetalte beløb med det samme.Indtast dine oplysninger her, og find ud af, hvordan du kan optimere dine realkreditlån.

Bemærk, at det kan være dyrt at fortryde en fastkursaftale. Derfor bør du kun kurssikre, hvis du er helt afklaret omkring dit lånevalg.

Obligationslån og kurstab. Obligationslån har typisk et kurstab, idet der som hovedregel kun udstedes lån, hvor kursen er mindre end 100. Hvis du skal låne 1 mio. kr. og kursen er 97, så bliver obligationsrestgælden 1.031.00 kr. Kurstabet på de 31.000 kr. fordeles over hele lånets løbetid, men ved ekstraordinære indfrielser fordeles kurstabet over færre år. 

Bolighandel og obligationslån. I en bolighandel har køber normalt kursrisikoen. Ved en finansieret handel er køber forpligtet til, at kurssikre et fastforrentet obligationslån, så sælger er sikret købesummen. Det samme gælder ikke ved kontanthandel, med mindre købers bank kræver det. 

Obligationslån er fleksibel ved konvertering. Kurstabet kan ikke trækkes fra i skat, og derfor er nettoydelsen på obligationslån højere end tilsvarende kontantlån. Til gengæld er et obligationslån skattemæssigt fleksibel ved opkonvertering.

Kontantlån med fast rente

Et kontantlån består af obligationer, men udbetales i modsætning til et obligationslån i kontanter. Det er obligationskursen på salgstidspunktet, der afgør den løbende ydelse. Hvis lånet kurssikres kendes både det udbetalte beløb og ydelsen med det samme. 360 Wealth rådgiver om fordele og ulemper ved kontantlån, og hvordan lånet kurssikres.” Indtast dine oplysninger her, og find ud af, hvordan du kan optimere dine realkreditlån.

Kontantlån har lavere nettoydelse. Skattereglerne giver mulighed for at trække renteudgifterne fra i skat, men det kan kurstab ikke. På et kontantlån omregnes kurstabet til en løbende renteudgift, og på den måde bliver ydelsen efter skat lavere end for et obligationslån. Det er de samme obligationer der ligger til grund for kontantlån og obligationslån. 

Kursgevinst på kontantlån kan være skattepligtigt. Hvis et kontantlån indfries ekstraordinært i forbindelse med f.eks. en opkonvertering, kan en kursgevinst være skattepligtigt. Der gælder særlige regler for kontantlån med fradragskonto. Banker og realkreditinstitutter er ofte tilbageholdende med at anbefale fastforrentede kontantlån, og det er ikke altid en fordel.

Få genrelle råd om realkreditlån og realkredit ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Råd om Privatøkonomi

Få råd og opdateringer omkring din Privatøkonomi og Opsparing

Realkredit

Tjen Penge på dit Realkreditlån. Få råd og opdateringer løbende

360 K/S-rating™

Prøv vores revolutionerende analyse gratis. Og få overblik over dine K/S muligheder