Viden og inspiration

Børsen: Lev livet med et stabilt cashflow

Mange højtlønnede har et unødigt presset arbejdsliv, hvor udgifterne stiger i takt med indtægterne, og der konstant er brug for flere timer i døgnet. 360 Wealth hjælper Danmarks højtlønnede med at skabe sig et stabilt cashflow – og leve et liv uafhængigt af indtægten.

Børsen stabilt cashflow 24

børsen stabilt cashflow

Da IT-boblen brast ved årtusindskiftet, besluttede Jesper Sidenius sig for at skifte fra entreprenør i IT-branchen til investering. Investering i ejendomme.
Han red på bølgen, tjente godt med penge og oplevede så atter en gang, hvad det vil sige at blive ramt af udefrakommende omstændigheder.
”Hvad der var et tocifret millionbeløb blev pludselig igen til ingenting på grund af krisen. Det gav ondt i maven, og det er dér, jeg rent menneskeligt ser min
forretningsidé. Hvis jeg kan redde nogle mennesker fra at tage de samme ture, som jeg har gjort, så vil jeg gerne det,” siger han.

00’ernes dyre lærepenge havde nemlig lært Jesper Sidenius noget vigtigt. Han var blevet opmærksom på, at en høj indtægt ikke nødvendigvis giver en følelse af et sikkerhedsnet, og at mange slet ikke er så rige, når det kommer til stykket. Det skyldes, at udgifterne stiger i takt med, at vi tjener flere penge og derfor hele tiden er nødt til at løbe stærkere.

Sikkerhedsnet i en krisetid

Det var disse erfaringer, Jesper Sidenius valgte at forvandle til en ny forretning i 2007. 360 Wealth opstod i kølvandet på krisen, fordi han ikke kunne lade være med at tænke, at tingene kunne skrues bedre sammen. At det måtte kunne lade sig gøre at opbygge et tilbagevendende cashflow, der var uafhængigt af lønnen.

”Min idé er inspireret af den amerikanske investor og forretningsmand Robert Kiyosaki, der siger, at man skal fokusere på at skaffe sig en passiv indkomst, så man altid har et stabilt cashflow. På den måde slipper man ud af musehjulet, oplever større frihed og mindre arbejdspres,” siger Jesper Sidenius, der mener at have fundet det sikkerhedsnet, som mange højtlønnede har brug for.

Ved at opbygge en løbende indkomst, får Jesper Sidenius’ kunder nemlig gradvist friheden til at arbejde mindre, tage det job, de brænder for, rive et halvt år ud af kalenderen til at rejse – eller andet, de går og drømmer om.

”Forholdet mellem SKAT, K/S og opsparing er min spidskompetence, og det er der, jeg gør den største forskel. K/S-selskabet er den foretrukne selskabsform til investering i sol og vind. Det er en opsparingsmulighed og ikke en skattemæssig foranstaltning. Du kan spare sikkert op med et uforandret rådighedsbeløb til din familie, fordi sol og vind er konjunkturuafhængigt. Du får en skattefordel og en fast afregningspris på grund af de politiske mål om et grønt energisystem,” siger han.

Det er vigtigt at planlægge

Efter Jesper Sidenius’ mening er det en god idé at planlægge sin opsparing og fremtid, og derfor har han gjort det til 360 Wealths kernekompetence at hjælpe kunderne med at investere i vedvarende energi. Med en skattefordel.

”Når vi taler skat, så skal man planlægge. Hvis man skal have en masse penge ud det ene år, så koster det. Planlægger man, så kan man optimere, og derfor er det en rigtig god ide at tænke over, hvornår man skal bruge sine penge,” siger han og understreger, at K/S aldrig har været sikrere, end det er nu, fordi krisen har synliggjort nogle af de svagheder, der var tidligere.

”Der findes ikke nogen på markedet, der gør det, som vi gør. Rigtig mange er lidt famlende på det her område, fordi det er så uigennemskueligt. Vi hjælper ved at give point og analysere alle investeringsmulighederne. Vi rådgiver om de kloge valg og gør det lettere at sammenligne de forskellige udbydere. Vi gør det komplicerede ukompliceret– og så beskytter vi folk mod rutchebaneturene,” siger Jesper Sidenius.

Læs mere om 360 Cashflow ™ her