Viden og inspiration

Højtlønnede med ny appetit på kommanditselskaber

Borsen Forside - Kommanditselskaber

Flere og flere højtlønnede danskere vælger igen at investere i kommanditselskaber, for at betale mindre i skat. Salget af projekter – især inden for vind og sol – stiger for tiden med omkring 20 procent årligt.

Borsen s4 55

Borsen s5 55

Sikkerheden prioriteres højt

Investorerne i solprojekterne er ligesom tidligere højtlønnede personer med en årlig indkomst på 650.000 kr. og opefter. Til gengæld stilles der ikke de samme krav til formue som i ejendomskommanditselskaberne. Det skyldes, at der bruges tysk fiansiering. Her er kravene mindre til egenkapital.

Den positive udvikling i sektoren fremgår af en ny rapport, K/S Markedsanalyse, fra rådgivningsfimaet 360 Wealth, der har analyseret 268 K/S’er inden for sol, vind og ejendomme. Ifølge rapporten er K/S-markedet i dag opdelt med 60 pct. solprojekter, 30 pct. vind- og 10 pct. ejendomsprojekter. 360 Wealth rådgiver om investering inden for alle tre projekttyper.

“I forhold til tidligere, så er investorerne blevet mere forsigtige. De drøfter tingene mere med advokat og revisor. De tænker sig om en ekstra gang, og mange gange spørger de til den værst tænkelige situation,” siger Jesper Sidenius, der er direktør i 360 Wealth.

Borsen s6 55Borsen s7 55

 

 

 

Den typiske investor er 44 år og leder

Han forventer, at det samlede marked for investering i kommanditselskaber vil stabilisere sig på omkring 4-5 mia. kr. årligt. Det er kun omkring 20 pct. af topniveauet i 2008, hvor salget af ejendomsprojekter alene formentlig lå på omkring 25 mia. kr.

“Hvis det kommer derop igen, så vil jeg blive bekymret. Niveauet dengang var udtryk for eufori,” siger Jesper Sidenius.

Den typiske investor er ifølge rapporten mand i en alder af 44 år. Han er i en lederstilling, og hans ejerbolig har en friværdi fra 0 til 2 mio. kr. Han vil være så godt stillet, at han kan klare sig uden løn i tre til fie måneder, fremgår det.

I ejendomskommanditselskabernes glansperiode var de i høj grad skattedrevne. Det betød, at skattefradragene var altafgørende for investeringen.

“Skattebesparelser er stadig hovedforklaringen for de flste, men opsparing og penion spiller også en rolle efterhånden,” forklarer Jesper Sidenius.